Mille fandt Dory

Mille B. Lund i Varde deltog i Louis Nielsens konkurrence og vandt biografbilletter og guf.

Lykken står den kække bi, og det blev Mille B. Lund, Varde, der vandt to biografbilletter med sodavand og popcorn til Disney-filmen Find Dory, der netop har haft premiere i danske biografer.

– Den nye film har givet anledning til, at vi har opdateret vores kollektion af Disney-briller til børn med både pige- og drengestel med Find Dory-motiver. Samtidig har vi udskrevet konkurrencen med billetter til filmen, siger chefoptiker hos Louis Nielsen i Varde, Jesper Hestbech Hansen.