For Sandie Eis er der nok at se til i julemåneden. Et barn på to og et hold tvillinger der fylder otte år i dag. De skal jo også forkæles i julemåneden.
– Og så holder vi jo fødselsdag i dag tirsdag, smiler Sandie som også løfter sløret for, at juleaften fejres i hjemmet.
– Det gør det altid. Jeg kan godt li at lave mad og så slipper vi for børn i flyverdragte, fortæller hun
Som sygeplejerske kan julen godt byde på arbejde, men ikke i år.
– Så skal jeg dog arbejde den 31-12 og 1. januar i dagvagter, fortæller hun.
– Juleaften starter vi med at se Disneys Juleshow og så springer vi kirken over. Menuen bliver and og hvad dertil hører. Æbler, gele, hjemmelavet rødkål, brunede kartofler, brun sovs og ris ala mande. Simpelthen det hele.
– Vi bliver os fem, mine svigerforældre og min svigerinde, så indtil videre otte juleaften i år.
Irriterende at købe gaver til
Hvad der så kommer til at ligge under juletræet i år, vides endnu ikke.
– Jeg er irriterende at købe julegaver til og har aldrig gået op i det med gaver. Jeg er jo voksen og har mine egne penge, så hvis jeg mangler noget, så køber jeg det.
– Men ellers er jeg glad, for det jeg får.
– Gaverne bliver pakket op en efter en men allerede inden juleaften, er der pakket 72 små pakker ind.
– Jeg har købet 72 små pakker i Tiger-butikken, så børnene har fået en pakke hver om morgenen. Pyh, det var hårdt at pakke ind, griner Sandie.
Juletræet hos familien er et ægte træ.
– Jeg har førhen danset om et plastik juletræ. Det var med mine forældre og jeg har ikke været så gammel, men jeg syntes det var vidlt sejt. Vi bruger dog ægte træer nu, griner hun.
Nytårsaften i år bliver med familien og venner derhjemme. Maden hentes udefra og menuen kunne være en culottesteg.