Tag nu en snak med Jeres børn!
Opfordringen kommer fra en mor til to, der valgt at være anonym, for at skåne sin datter. Og det respekterer vi naturligvis her på GoVarde.dk.
Det var et opslag på Facebooksiden, Info fra borger til Borger i Varde, der fangede redaktionens opmærksomhed, men opslaget blev hurtigt slettet.
Vi har talt med moren, der sammen med sin 15-årige datter har valgt at fortælle en historie. En kedelig historie om mobning – hvor omdrejningspunktet er de sociale medier.
Moren fortæller:
Vi havde sat os en fredag aften med fredagssnoller, ganske som vi plejer, da min datter pludselig forlod stuen med hurtige skridt. Efter nogen tid kaldte jeg på hende. Men hun kom ikke. Jeg gik ind på hendes værelse, og der sad hun i mørket med sin telefon og græd.
Hun blev vred over, jeg busede ind på værelset på den måde, og råbte jeg skulle gå. Hvilket jeg faktisk i første omgang gjorde. Min søn, der er to år yngre, sagde henkastet til mig – hun har vel fået et snap…
Jeg anede ikke, hvad han mente, og bad ham uddybe. Så fortalte han mig, at min datter den seneste tid havde modtaget mange grimme beskeder både over Messenger og det her snap.
Jeg gik ind på værelset igen og satte mig hos hende. Og efter lidt tid begyndte hun at fortælle. Et par af pigerne fra parallelklassen havde set sig vrede på hende over noget, der i mine ører lød som en bagatel. Men jeg ved jo godt, at piger i den alder kan være hårde ved hinanden. Min opfattelse af pigefnidder fik denne aften lidt af en gradbøjning, fortæller moren.
Hendes datter er med, da vi besøger familien, men hun sidder helt stille og kigger ned i bordet. Vi spørger forsigtigt, om hun har lyst til at fortælle om det, der er sket.
Det er ok – det går nok, men ærligt så er det da ikke ligefrem fedt at gå i skole i øjeblikket…. Lyder det fra pigen.
Moren fortsætter: Jeg fik lov at læse de beskeder, hun have modtaget, og det var sandelig ikke for sarte sjæle. Jeg synes faktisk, noget af det minder om trusler… det løb mig koldt ned af ryggen, og min første tanke var at kontakte de her forældre med det samme – men det forbød min datter mig…
Datteren bryder ind: Jamen mor, du forstår det ikke – hvis du begynder at ringe rundt, så bliver det hele meget værre. Du drømmer ikke om et helvede, jeg skal møde ind i hver dag så…
Vi spørger, om skolen er blevet kontaktet, og moren ser træt ud, straks vi stiller spørgsmålet.
Jo, jeg har kontaktet klasselæreren, men hun synes det er svært at gøre noget. Hun mener, at vi selv skal prøve klare det, da det ikke er noget, der foregår i skoletiden – men det er det jo…men jo, de har også gjort lidt, ret skal være ret… Skolen har for noget siden haft fokus på problematikken overordnet, hvor nogen af de her AKT-lærere var inde over, men det hjalp vist ikke rigtigt.
Datteren bryder igen ind:
I forstår det ikke… og det gør lærerne heller ikke, undskyld, men I er for gamle til at fatte det. Det hjælper bare ikke, at du begynder at ringe, mor – og det hjælper heller ikke, at en lærer laver alle de her åndssvage øvelser med os… jeg ved ikke, hvad der hjælper. At lade som ingenting, tror jeg, men det er da svært. Det er ikke sjovt at have fået en snap, hvor nogen fra klassen eller parallelklassen sidder og råber ”klamme so” eller sådan noget – og så skal man møde dem i skolen næste dag…
Jeg ved godt, jeg bare kan slette dem fra skolen, som min mor siger, men det gør man bare heller ikke – jeg kan ikke forklare det… det er bare sådan det er!
– Det var dagen efter, jeg fandt de beskeder, at jeg skrev på Jeres Facebookside, at forældre burde holde lidt mere øje med, hvad de unge laver på de sociale medier, men min datter bad mig fjerne det straks, og jeg kan også godt se, det var en overilet handling. Men som forældre føler vi os simpelthen så magtesløse. Jeg kender ikke de pågældende forældre, til dem, der sender det her, men jeg har da mest lyst til at ringe dem op og tage en snak med dem. Men af hensyn til min datter har jeg ikke gjort det. Endnu. Jeg ved bare, at var det MIN datter, der lavede den slags ting, så ville jeg virkelig gerne have det at vide, så jeg kunne tage en alvorsnak med hende…, lyder det fra moren.
Datteren har rejst sig, der bimlede en besked ind, kunne vi høre, og blikket mellem os og moren var ikke til at tage fejl af, da datteren forlod stuen…
Vi har valgt at bringe denne historie for at sende morens opfordring videre: Tag en snak med dit barn om de sociale medier. Har du den mindste mistanke om, at der foregår noget, så kræv at se telefonen / computeren. Det er dit ansvar som forælder – både hvis dit barn bliver udsat for mobning – eller hvis det er dit barn, der mobber.
Vi har valgt at respektere deres ønske om anonymitet.
Moren læser med, når denne artikel deles på GoVardes Facebookside, og hun modtager meget gerne gode råd, fra Jer, der har oplevet noget lignende. Så skriv gerne en kommentar under artiklen.