En mor advarer: Børnelokker ville have 8-årig med i bil

Det tyder på, at børnelokkeren nu er på spil igen.

En kvinde fra Næsbjerg skriver i Facebookgruppen “Alle os fra Næsbjerg” at hendes søn søndag er blevet antastet i af en mand. Hun skriver følgende:

Oscar (8 år) var i formiddags ved 11. 30 tiden på vej over til stadion her i Næsbjerg. Han kommer hjem og fortæller, at han blev stoppet af en mand i en sølvfarvet ‘lang’ bil (måske stationcar?) med en mandlig chauffør, der gjorde tegn til at Oscar skulle sætte sig ind i bilen til ham. Oscar kendte ham ikke, og siger at han aldrig har set ham før. Han løb derfor væk fra bilen. Beskrivelsen af manden er lidt sparsom: mørkt/mørkebrunt hår og solbrændt ansigtskulør. 
Da jeg ikke var til stede, ved jeg naturligvis ikke, om Oscar har misforstået mandens intentioner.
Ligeledes skriver jeg heller ikke dette opslag for at starte en heksejagt, og mistænke alle førere af sølvfarvede biler, men blot til info, set i lyset af den sidste tids trælse episoder i Varde og omegn. 

Opdatering:

Jeg laver lige et nyt opslag med lidt flere informationer vedr. hændelsen i dag. Oscar fortæller, at det var ved boldbanen ved Troesmosevej det skete. Oscar spiller bold ved målet tættest ved vejen, da bilen kører op på kantstenen langs med hækken. Føreren ruller vinduet ned og gør tegn til, at Oscar skal sætte sig ind i bilen. Da Oscar ikke gør dette, vender føreren af bilen sig rundt og åbner døren på bagsædet bag sig, så døren åbner halvt op. Da det sker, skynder Oscar sig at løbe ned i den anden side af boldbanen og holder øje med bilen. Den holder der lidt tid, hvorefter den kører ad Troesmosevej hen mod skolen, lidt efter kommer den tilbage igen og kører ud af knoldeflodvej.

Oscar fortæller ydermere, at føreren havde en sort/grå (stribet måske) hættetrøje på, hvor han kunne se bogstaverne ‘boo’ (der var flere bogstaver, som Oscar ikke kunne se). 
Oscar siger også, at han synes nummerpladen startede med HK og at tallene 29 og 1 var iblandt.

Episoden er meldt til Politiet.

GoVarde.dk følger sagen.

FIK DU LÆST:

Hjemmerøveri: 73-årig kvinde fik knytnæveslag i ansigtet