OK Klubben Varde afholdt et musikalt foredrag tirsdag d. 7.marts med Erik Sommer, som han kaldte ” Tid til sang, og sang til tiden”.
Formand Leo Mogensen bød velkommen til de 117 medlemmer, der havde fundet vej til Medborgerhuset.
Det var et spændende foredrag hvor Erik Sommer tog os igennem de danske sange, startende i vintertide, gennem forår, sommer, efterår og jul.
Samtidig blev vi ledt gennem årgangene af sangskrivere, Vi blev præsenteret for sange af Jeppe Åkjær: Sneflokke kommer vrimlende, Karl Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige,
Og Johan Skjoldborgs: Når vinteren rinder i grøft og i grav. Det var en underholdende og morsomt foredrag.
Efter kaffen og kage genoptog Erik Sommer foredrager hvor han kom til Ludvig Holsteins: Det er i dag et vejr. Vi fortsatte med bl. andet Poul Dissing , Christian Richardt for at slutte af med
Frits Andersens: I skovens dybe stille ro.
Erik Sommer sluttede eftermiddagen med lidt af hans opvækst og uddannelse.
Erik Sommer gjorde sig landskendt ved at skrive melodien til salmen Du som har tænedt millioner af stjerner i 1981.