Musikteater for børn i Agerbæk

Kom med på en musikalsk rejse, når den prisvindende børnemusikgruppe ÆSKEN besøger Agerbæk med forestillingen Momo og tidstyvene.

Vi skal lege, filosofere, tænke, lytte, mærke, bruge vores fantasi, grine og have det sjovt.

Forestillingen bygger på Michael Endes eventyrlige bog om pigen Momo, der altid har tid til at lytte og hjælpe. Men truslen i form af de grå Tidstyve sniger sig kun tættere på.

Børnene vil nyde det magiske univers, og de voksne får stof til eftertanke: Hvordan prioriterer vi vores dyrebare tid, når ‘Tid er liv og livet bor i hjertet’?

For børn i alderen 2-8 år og deres forældre.

Tid og sted: Lørdag 9/10 kl. 10-10.45. Agerbæk Bibliotek, Aulaen.

Køb billet via www.vardebib.dk

Både børn og voksne skal have billet.