Nadja: Frisørfaget er et kunststudie

På 10iCampus runder de dette år af med den obligatoriske selvvalgte opgave – eleverne skal lave og forsvare en opgave, hvor de har fordybet sig i det job, de umiddelbart kan se sig selv i.

Nadja Hansen har aldrig kunne forestille sig andet end at uddanne sig til frisør. Derfor valget heller ikke vanskeligt, da OSO-opgaven blev fremlagt:

– Jeg har altid sat hår, og eksperimenteret med hår – farver og frisurer. Og med tiden har jeg også fået lov at klippe veinderne. Det er min mor, der har inspireret mig, hun er min private frisør. Jeg er vild med alle de muligheder, der er i ethvert hår. Det bedste jeg ved, er at få lov at lave håropsætning. Jeg kan sagtens forestille mig at åbne en salon i København om nogle år. I de kommende år øver jeg på veninderne og tager uddannelsen som frisør.

OM: Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) er, som navnet antyder, en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolens 10. klasse.

Ifølge bekendtgørelsen skal opgaven give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. Det skal tilstræbes, at opgaven så vidt muligt placeres i forlængelse af brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb, således at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.