Michael og Simon trakterer godt nok ikke med gule udsalgsskilte i forbindelse med Boulevard-dagen d. 22. juni – men festlighederne vil der til gengæld blive skruet op for.
– Det er et super godt initiativ – nærmest som en have vores egen Late Night, det er en rigtig god ide også at sætte fokus på os, der driver butik og virksomhed uden for selve centrum, lyder det fra Michael Grue, home Varde.
Og kollegaen Simon Hjørngaard Steffensen er enig i den betragtning:
– Vi garanterer, at der også sker forskellige herlige løjer her i butikken, vi planlægger blandt andet hammerslag med fine præmier, og så er der naturligvis lidt godt til ganen.
Hos home Varde får man i anledning af Boulevard-dagen besøg af Martin fra Invita, der kommer og fortæller om de forskellige trends på køkken og badeværelse.
– Vi holder åbent fra 10.00 – 20.00, og dagen igennem står vi klar til at fortælle meget mere om, hvad der sker indenfor boligmarkedet lige nu.
– Kig endelig indenfor, lyder det fra Michael og Simon.