Så tager vi cyklerne frem – cykeldage i Varde

 SÆT X i kalenderen d. 8-9 august!

Foto: Den glade modtager af fondsmidler til cykelsjov i Varde ses her i midten, projektleder Hanna Esmarch Lund fra Det Boligsociale Team i Varde sammen med to af hendes tætte samarbejdspartnere tv. Malene Ostersen, indskolingsleder på Frelloskolen og th. Malene Wonsbek, der er Handelschef i Varde Handel.

GF Fonden, der har fokus på omtanke i trafikken, har givet 15.400 kr. til Det Boligsociale Team i Varde suppleret med 15.000 kr. fra Lions i Varde (tilbage i februar).
”Det er ofte specifikke ting, fonden giver til, men her er det tale om et socialt trafiksikkerheds-event, som mange børn kan få glæde af, der foregår flere steder i Varde”, siger Hanna fra Det Boligsociale Team i Varde.
Man kan blandt andet få tjekket op på sin cykel ganske gratis, der vil være konkurrencer samt sjove og lærerige Børnenes Trafikskole aktiviteter.
Det foregår på Isbjerg Møllevej 28B og i midtbyen, Varde.
Bemærk: Med i samarbejdet er også Børnenes Trafikskole og Varde Handel.
For mere info dyk ned i det nye VAKS Program for sommerferien.