Naturparkuge: Rejefangst, Bålmad og Kreaværksted

I år afholdes naturparkugen for syvende gang i efterårsferien fra mandag den 16. oktober – onsdag den 18. oktober. Du kan opleve et arrangement med spændende og sjove aktiviteter for store og små. Naturparkugen byder på et væld af oplevelser i Nymindegab, Henne, Vejers Strand, Blåvand og ved Filsø.

Naturpark Vesterhavets smukke landskab er omdrejningspunktet for naturparkugens temaer. Alle temaer har et afsæt i naturen, når vi stiller skarpt på friluftsliv, kunst, natur og mad. Der vil være arrangementer i næsten alle hjørner af naturparken, som strækker sig fra Blåvands Huk til Nymindegab.

Her er mandagens program:

Vil du rigtig gerne prøve at stryge friske rejer fra havet med et rejehov? Kender du en eller flere, der gerne vil med og som aldrig har prøvet at fange sine egne, lækre sandrejer?

Du kan låne rejehov og spande ved fuglestationen i Blåvand. Naturvejledere fra NaturKulturVarde står klar til at hjælpe dig godt på vej og fortælle en masse om rejer, du måske ikke vidste i forvejen! Og så stiller vi op med kogegrej og stegepander, så du også kan tilberede og smage din friske fangst på dagen.

Mød os på gårdspladsen ved Blåvand Naturskole. Herfra vil vi gå mod vandkanten i ½ times-intervaller, kl. hel og kl. halv, så mød os der kl. 10.00, 10.30, 11.00 og 11.30.

Tilmelding: Ingen
Alder: Børn ifølge med voksne
Mødested: Naturskolen, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.

10.00-13.00 Kreaværksted: Lav din egen fugl

I naturskolens kreative værksted kan du lave din egen fugl med ægte fuglefjer. Du kan enten gøre det på egen hånd eller få inspiration fra vores kreative medarbejder.

Til de første 50 børn er der en silhuet af en fugl, de kan dekorere.

Tilmelding: Ingen
Alder: Børn ifølge med voksne
Mødested: Naturskolen, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.

10.00-13.00 Pop-Up koncert ved Hukket

Få en overraskende musikoplevelse, når du færdes i området ved Danmarks vestligste punkt. Her kan du møde spillemanden Michael Moesgaard, når han popper op med sin guitar og giver en akustisk koncert i det smukke landskab.

Michael fortolker både danske og internationale sange på tværs af genrer og årtier. Stemningen er hyggelig og afslappet med sange fra kendte kunstnere som Kim Larsen, Shubidua, Thomas Helmig, Ed Sheeran, John Mayer, Sting osv.

Spillemanden vil gerne citeres for: “Slap af – det bli’r godt!”

Tilmelding: Ingen