Nisse-festival: Nissegalleri og Grease-dans på scenen

Der sker i den grad ting og sager i Varde i forbindelse med Nissefestival.

Mens de aktive er på en løbetur, er der Nisseparade på scenen, hvor 7-kantens storehold, viser forskellig nissemimik. I teaterundervisning arbejdes der med følelser, og hvorledes de udtrykkes, så der vil være drillenisser, sure nisser, sjove nisser, nysgerrige nisser og mange andre slags nisser på spil.
Herefter er der nissedans på scenen, eller i hvert fald tæt på. Der er allerede solgt over 500
billetter til musical klassikeren Grease, der opføres i Musikhuset i Esbjerg af 7-kantens
Vinterspilsgruppe til februar. En promotion gruppe giver den gas på torvet med sus i skørterne og fed 50’er stil med dans til et potpourri af sange fra musicalen, vi alle kan synge med på. Naturligvis iført de obligatoriske nissehuer i anledning af til festivalen.