Nu SKAL der gøres noget

Læserbrev indsendt af Lars Teglgaard, Ølgod. Byrådsmedlem Venstre, medlem af Børn & Læring, og Kultur & Fritid, Byrådskandidat.

 Kampen om cykelstierne vil ingen ende tage, men hvad nu hvor vores børn skal krydse en trafikfarlig vej?

Vi vil gerne lære vores børn at cykle, både til skole og idræt men giver dem ikke rigtigt muligheden, da det er alt for farligt. Tager vi nu f.eks. cykelstierne fra Kirkevænget, Mejlvangvænget, Kløvervænget osv., samt cykelstien fra den trafikfarlige Tarmvej, så ender alle børn fra børnehave og op til 3 klasse, samt brugere af svømmehal og Ølgod hallerne med at skulle krydsevejen over til Skovsvinget med livet som indsats. Trafikmålinger fra 2017 viste også for høj trafik, og efter seneste måling 24/9-2021 blev der målt 784 køretøjer på 5 timer med 32 fartoverskridelser heraf 4 klip i kørekortet. Man kan altid argumentere for at folk skal holde hastigheden, og der er forsøgt med trafiknedsættelse desværre uden held. Nu skal der gøres noget andet.

Der er vi efter min mening alt for langt bagefter.

Vi skal til kamp mod de trafikfarlige veje og overgange i hele Varde Kommune, for vores børns skyld.