Ny økonomichef i Varde Kommune

Varde Kommune har ansat Karin Esmarch som ny økonomichef.
Karin Esmarch tiltræder pr. 1. februar 2018 stillingen som ny økonomichef i Varde Kommune.

Hun kommer fra et job som teamleder i Økonomi & Rådgivning i Ringkøbing-Skjern Kommune, som hun har besiddet siden kommunesammenlægningen i 2007.

Karin overtager stillingen som økonomichef i Varde Kommune fra Egon Boutrup, der efter eget ønske har valgt at drosle ned efter 26 år som økonomichef – først i Blaabjerg Kommune og siden i Varde Kommune.

Varde Kommunes kommunaldirektør, Mogens Pedersen udtaler følgende:

”Vi har med Karin fået en kompetent og indsigtsfuld Økonomichef, som vil kunne bidrage til fortsat udvikling af kommunens budget- og regnskabsarbejde.”

”Hun kommer med stor erfaring og vil helt sikkert kunne bidrage med nye ideer til, hvordan Varde Kommune kan fortsætte sin sunde udvikling.”

BLÅ BOG

Navn: Karin Esmarch

Alder: 51 år

Bopæl: Skjern

CV:

Teamleder i Økonomi & Rådgivning, Ringkøbing-Skjern Kommune (2007-18)
Økonomikonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune (1995-2006)
Privatkunderådgiver, A/S Skjern Bank (1988-95)
Bankelev, A/S Skjern Bank (1986-88)
Uddannelse:

Diplomfag i samskabelse (2017)
MPG – Master i Offentlig Ledelse (2013-16)
Fremtidens Økonomistyring, COK (2010)
Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning (2004-08)
Kommunom uddannelse (1998-2003)
Finansdiplom (1986-91)
Højere Handelseksamen, Holstebro Handelsskole (1985-86)
Matematisk student, Vestjydsk Gymnasium Tarm (1982-85)