Nyskrevet kabaretforestilling med vardenser på scenen

Revysangens Genklang præsenterer nyskrevet kabaretforestilling i Kulturhuset Magion. Selv om forestillingen foregår i Grindsted, er det med et lokalt islæt på scenen. Neklas Klausen er kendt fra blandt andet Varde Sommerspil og flere forestillinger i 7-kantens regi. Birgitte Antonius stammer fra Horne ved Varde og kapelmester Brian Svendsen underviser på Varde Musikskole.

Om forestillingen:

Forestillingen er et festligt genhør med en perlerække af danske revyviser helt op til vores tid.

Publikum bliver taget med på en musikalsk tidsrejse, hvor sangene er sat i en nutidig ramme med et humoristisk udtryk.

De tre skuespillere på scenen har fået til opgave at levere en festlig og musikalsk kabaret. Men det er ikke altid nemt, når den ene af de medvirkende hellere vil åbne en frisørsalon på scenen, da han ikke mener der er meget fremtid i underholdningsbranchen…

Men mon ikke hans forventninger bliver gjort til skamme, når musikken begynder at spille og vi bliver præsenteret for et væld af både kendte og knap som kendte sange fra den danske revyscene.

En ting kan skuespillerne dog allerede nu love: Ikke ét ord om Corona!

Kapelmester John Skou står endnu engang i spidsen for den musikalske og historiske del af forestillingen.

Desuden medvirker Brian Svendsen på klaver.

På scenen møder vi:

Neklas Klausen
Frederik Brorson
Birgitte Antonius
Forestillingen er instrueret af Kim Brandt, der bl.a. har medvirket i Rottefælderevyen og er aktuel på scenen i Rødvig Revyen.

Forestillingen er støttet af Billund Kommunes Kulturpulje og Vestjysk Bank Sdr. Omme.

Forestillinger:

Fredag den 27. august kl. 20 PREMIERE!

Lørdag den 28. august kl. 20

Søndag den 29. august kl. 13.30

Billetter koster 200 kr. + gebyr

Dørene åbner kl. 19.30 (Aften) eller kl. 13 (Frokost)

Spisning kl. 18.30 (Aften) eller 12.30 (Frokost)

Opstillingen bliver en kombination af bordopdækning (blandt andet til spisende) suppleret af stolerækker.

 

OM REVYSANGENS GENKLANG
Revysangens Genklang er en forening, der har specialiseret sig i at fortælle dansk revysangs historie.

Foreningen har de sidste par år med stor succes optrådt over hele landet med revyviser både som duo og trio. Revysangens Genklang tager med denne forestilling springet til en kabaretforestilling.