Nyt ansigt på DIT lokale online-medie

GoVarde indleder spændende samarbejde med MOSTBI.

”Det går helt godt…”. Ordene er sagt i al beskedenhed, og kommer fra GoVardes journalist, Kim Schou, der nu kan fortælle følgende:

Vi har travlt her på GoVarde, og for at kunne følge med, har vi indledt et samarbejde med en meget energisk dygtig kvinde, nemlig Heidi June Christensen.

Heidi har det meste af sit liv slået sine folder i restaurationsbranchen, og står i dag bag firmaet MOSTBI, hvor hun har fokus på blandt andet markedsføring, analysearbejde samt grundlæggende rådgivning.

– Jeg har mere end ti års ledelseserfaring, og har været selvstændig erhvervsdrivende i flere år. Derfor kender jeg de udfordringer, man som virksomhed står overfor – både i den daglige drift, men også når man skal profilere virksomheden. Jeg er uddannet markedsføringsøkonom og har de seneste år arbejdet i reklamebranchen, fortæller Heidi.

Tilfældighederne førte Heidi til GoVarde, som hun – heldigvis – straks så nye spændende muligheder i.

– Vi taler om et superstærkt koncept med uanede muligheder, og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med at svinge blandt andet salgspisken på kontoret på Torvet i Varde, smiler Heidi, der allerede har fundet sig tilrette på GoVardes hyggelige kontor.

– Vi glæder os bestemt til samarbejdet, og vi er ikke i tvivl om, at det her skal blive godt. Pt. arbejder vi målrettet på både et turismeprojekt samt vores forholdsvis nye GoEsbjerg-side, lyder det fra Kim Schou.

Ønsker du at høre mere om dine annoncemuligheder hos GoVarde.dk, så kontakt endelig Heidi på tlf.: 20907274.

Her er en annonce meget mere end bare et glemt hjørne, du bladrer forbi og smider i den grønne…