Midt i en tid, hvor det meste lukker ned, slog Vardes nye spisested, Biizar, lugen op for drive-in-kunderne i dag, fredag.
Det pink lysende neonskilt kalder nærmest på kunderne, der kører forbi Ndr. Boulevard 98, hvor et hold dygtige og energiske ekspedienter er klar til at tage imod bestillinger.
– Som tiden er nu har vi kun åbent for drive-in, men man kan roligt glæde sig til at vi åbner cafeen rigtigt op. Det bliver virkelig godt, lyder det fra en af indehaverne, Winnie Jensen, der allerede har travlt i køkkenet her på første åbningsdag.
Et blik på menukortet fortæller, at her kan man blandt andet bestille sandwiches – frisk salatbar – juices – shakes – Bubble Tea – kaffe – og ikke mindst et stort udvalg af burgere og sandwich. Alt lavet fra bunden af de fineste råvarer.
Biizar holder åbent alle dage fra kl. 10.00 – 21.00, – den 24. og 25. undtaget. Her er der der lukket. Til gengæld er der åbent d. 1. januar, hvor crewet bag lugen forventer travlhed.
Du kan se menukortet og læse mere HER