OPEN AIR: Tissende mænd taget med bukserne nede

Når der er fest i byen og man bliver trængende, ja så skal der tisses.
Det må man dog ikke bare gøre sådan uden videre. I hvert fald ikke, hvis det ikke er på et toilet.
Lørdag aften kl. 23.05 blev to 44-årige mænd fra henholdsvis Varde og Ølgod taget i at tisse ulovligt på Skansen.
Få minutter efter var det en 25-årig mand fra Tilst, der var ifærd med at lade vandet på Voldsti – i overværelse af politiet.