Oplevelser: Naturparkuge i uge 42

I år afholdes Naturparkugenigen endnu engang, og du kan opleve en uge fyldt med mange forskellige aktiviteter fra mandag den 17. oktober til fredag den 21. oktober (uge 42). Der er arbejdet hårdt på at sammensætte et bredt program, så der – uden at prale – er noget for alle, i Naturpark Vesterhavets smukke landskab. Vi håber, at du under naturparkugen vil opleve områdets mangfoldighed på din vej rundt i naturparken, lyder det fra styregruppen bag Naturparkugen.

Traditionen tro åbner naturparkugen også vinterbadesæsonen – i år sammen med Nysø Vinterbadere, men der er også kunst, natur, mad og musik på programmet.

Du kan blandt andet opleve:

D. 19. oktober kl. 09.00-12.00 Filsøs fugle-, dyreliv og historie
Mød Jonas fra NaturKulturVarde i Pedersholmtårnet. Han formidler om krondyr og fugle i Filsø-området.
I Langoddetårnet kan du møde Karin og Sven fra Dansk Ornitologisk Forening, som begge er engagerede ornitologer og har fulgt Filsø på tæt hold både før og efter genopretningen. Karin er derudover en ivrig fuglefotograf. De fortæller om fuglearterne ved Filsø og fuglelivets udvikling ved søen gennem de sidste 10 år.
I skolestuen ved Ellipsen fortæller Merete Vigen om Aage V Jensen Naturfond, Filsøs genopretning og søens udvikling gennem de sidste 10 år.
Arrangementet henvender sig primært til det voksne publikum, men børn er selvfølgelig altid velkomne
13.00 Officiel åbning af Premium Vandreruten Blochsgaard
Vi fejrer den officielle åbning af den nye
Premium Vandrerute Blochsgaard.
Premium vandreruter er en tysk certificering af ruter med en særlig høj oplevelsesværdi.
På Premium vandreruter får du en afbalanceret og smuk vandreoplevelse. Ruterne byder på smukke udsigter og skovlandskaber, søer, moser og vandløb, kulturhistoriske vartegn og meget mere.
Kom og vær med til at fejre, at vores rute gennem Kærgård Plantage er kommet
i fint selskab med ruter i hele Europa.
Program
Kl. 13.00 Velkomst ved Naturstyrelsen og Naturparkrådsformand, Claus Brink.
Vi binder snørebåndene og går ud i det smukke klitlandskab som de første på den sjette premium vandrerute i Danmark.
Mødested: Naturbasen Blochsgård,
Kærgårdvej 1B,
6840 Oksbøl
Om premiumruten Blochgaard: Vandreruten er cirka 8 km lang og fører dig igennem et af de smukkeste
naturlandskaber i Danmark. Den starter ved Naturbasen Blochsgård og går gennem den centrale del af Kærgård Plantage, ned til Børsmose Strand. Landskabet er varieret med tætte tykninger, skovmosernes intimitet og klitternes bjergtagende storhed. I udkanten af plantagen følger ruten det bølgede klitlandskab, før turen går tilbage til Naturbasen. Vandreturen tager cirka 3 timer. Ruten er ikke egnet til barne- og klapvogne.
OM:

Filsø og Naturbasen Blochsgård

  • Formidling om Filsøs fugle-, dyreliv og historie. Henvender sig primært til det voksne publikum, men børn er også velkomne
  • Officiel åbning: Vær de første på den sjette Premium vandrerute i Danmark
Naturparkuge
Onsdag d. 19 oktober 2022 kl. 09:00 – 16:00
Filsø, Kærgårdvej 14b, 6854 Henne
Naturbasen Blochsgård, Kærgårdvej 1, 6840 Oksbøl
Se hele naturparkugens program: www.naturparkvesterhavet.dk/naturparkuge