Cyclingweek: På tur i Danmarks historie

Cyclingweek:

  • Tidspunkt
  • Fredag, den 20. oktober 2017
  • Tilbage kl. 13.00

På cykel mellem spor fra 2. Verdenskrig omkring Blåvand gennem by, strand, hede og klitplantage.

Turen starter og slutter med information ved Tirpitz-stillingen, der skulle have været en af de største kanonstillinger på Vestkysten, men som aldrig nåede at blive færdig.
Turen går forbi en panserspærring på Tane Hedevej, forbi Blåvand Radio og derfra til de mange bunkers ved Blåvandshuk.
På heden kommer vi forbi stedet for Blåvandlejren og radarstillingen Büffel. Vi cykler gennem plantagen til Mindelunden for begravede modstandsfolk ved Husbjerg Klit og til flyvergraven på Mosevrå Kirkegård, og slutter igen ved Tirpitz.

Turguide

Guide på cykelturen er Torben Vinge Christensen, der i mange år har beskæftiget sig med bunkers og 2. Verdenskrigs historie i Blåvandområdet.

Besøg på Tirpitz

Der er mulighed for at besøge det nye museum Tirpitz og Tirpitz-bunkeren som afslutning på turen. Åben til kl. 17, entré 125 kr. for voksne, forudbetalt tilmelding inkl. besøg til gruppepris 100 kr. for voksne.

På tur i Danmarks Historie

Cykelturen tager udgangspunkt i bogen “På tur i Danmarkshistorien”.
Du kan læse mere om bogen HER

Tilmelding

Tilmelding nødvendigt ved at sende en mail til mbj@vardemuseum.dk