Pas på – brandvæsenet advarer

Vejret er dejligt, og naturen er meget tør

Den seneste tids tørke har gjort naturen meget tør, og Sydvestjysk Brandvæsen opfordrer derfor til yderste forsigtighed ved brug af åben ild.

Sydvestjysk Brandvæsen anbefaler følgende:

  • Smid ikke cigaretskodder ud af bilvinduet; en glød fra en henkastet cigaret er nok til at starte en brand
  • Når du parkerer bilen i områder med græs, bør du sikre, at græsset ikke er så langt, at det rører ved bilens varme katalysator
  • Tænd ikke bål i naturen
  • Efterlad aldrig en tændt grill
  • Ved brug af engangsgrill bør du sikre dig, at grillen står på et ikke brandbart materiale
  • Undlad brug af ukrudtsbrænder
  • Efterlad ikke flasker i naturen. En flaske kan i varmen virke som et brændglas
  • Undgå rygning i skove og naturområder

Sydvestjysk Brandvæsen ønsker en fortsat god og beredskabsmæssig sikker sommer.

Jens Mølgaard
Beredskabschef