Så er det ved at være tid til at smøre kæden

 Varde Kommune:
Skal dit barn være med til Danmarks sjoveste cykelløb for børn i alderen 3-10 år? Så sæt kryds i kalenderen lørdag 23. maj, hvor Kids Tour igen ruller forbi Varde.
Kids Tour er et cykelløb, hvor trafiksikkerhed og sjov er i højsædet. Der er aktiviteter for hele familien, og så får alle deltagere både et startnummer, en medalje og en goodiebag 🏅
Der er altså rig mulighed for at få gode oplevelser med hjem, og du kan allerede nu tilmelde dit barn på:
Ses vi ved startlinjen? 🎉

Lørdag den 23. maj 2026 kl. 10:00

Kom med til Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn!

Velkommen til Kids Tour – en dag fyldt med cykelglæde for hele familien!

Vi glæder os til at byde velkommen til Kids Tour – en dag, hvor børn i alderen 3-10 år kan opleve, hvordan det føles at være ægte cykelstjerner. Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage og have det sjovt.

Med spændende cykelløb, leg og sjove aktiviteter sætter vi fokus på glæde, trafiksikkerhed, motion og sunde værdier. Her er plads til både hygge og fart, så hele familien kan få en dejlig dag sammen.

Henter du din goodiebag i din lokale Fri BikeShop, får du en rabat på 35 % på din næste cykelhjelm. Rabatten gælder kun ved afhentning dagen før eventet i butikken.

Fri BikeShop
Storegade 36
6700 Esbjerg

Goodiebags, der ikke afhentes fredag, kan naturligvis hentes lørdag i infoteltet på Kids Tours eventplads.

Program

Kl. 10.00: Kids Tours gratis eventplads åbner med sjove aktiviteter for hele familien. Det er også muligt at tilmelde sig cykelløbet i infoteltet. Alle aktiviteter er åbne under hele arrangementet.

Kl. 12.00: Heat 1 skydes i gang

Kl. 12.30: Heat 2 skydes i gang

Kl. 13.00: Heat 3 skydes i gang

Kl. 13.30: Heat 4 skydes i gang

Kl. 15.00: Tak for i dag

Når børnene har gennemført cykelløbet, kan de hente deres medalje på Rema 1000 medaljepodiet.


Eventpladsen

På eventpladsen er der masser af sjove og lærerige aktiviteter for både små og store. Alle aktiviteter er gratis og åbner allerede fra kl. 10.00.

Oplev bl.a.:

  • Trafiklegepladsen: Lær trafikreglerne og få dit eget cykelkørekort.
  • Zendium-teltet: Børst tænder, farvelæg en tegning og tag en tandpasta med hjem.
  • Nivea Sun teltet: Få gode råd om solsikkerhed og deltag i konkurrencer ved lykkehjulet.
  • Kids Kantina: Når sulten melder sig, er der små lækkerier til deltagere i Kids Tour.


Cykelløbet

Cykelløbet starter med fælles opvarmning og sikkerhedstjek. Ruten er en ca. 1 km lang rundstrækning, der er sikkert afskærmet for trafik og publikumsvenlig. Børnene kører forskellige distancer alt efter alder og niveau:

Heat 1: 2 omgange –  anbefalet til 3-4-årige (anbefalet til børn på løbecykler). Forældre må løbe med uden billet/startnummer.

Heat 2: 3 omgange – anbefalet til 5-6-årige.

Heat 3: 4 omgange – anbefalet til 7-8-årige.

Heat 4: 6 omgange – anbefalet til 9-10-årige.

Billetprisen er 50 kr. pr. barn, der skal deltage i cykelløbet. Alle, der deltager i cykelløbet, får udover oplevelsen, et startnummer, en medalje, en drikkedunk og en lækker goodiebag med i prisen.

FAQ

– Alle cykelglade børn kan deltage i Kids Tour

– Ved fremvisning eller ved køb af billet i Kids Tours infotelt får alle deltagere et startnummer, en medalje, en drikkedunk og en lækker goodiebag

– Der køres 5 heats inddelt efter alder (anbefalet)

– Ruten er en ca. 1 km lang rundstrækning, der køres x antal omgange

– Før hvert heat er der fælles opvarmning og sikkerhedstjek

– Cykelhjelm er påkrævet af alle deltagere

– Alle aktiviteter på Kids Tour pladsen er gratis – også for gæster, som ikke deltager i cykelløbet

– Pladsen åbner kl. 10.00 og lukker kl. 15.00

– Tilmelding til cykelløbet på dagen er mulig i Kids Tours infotelt. Kom gerne i god tid

– Afhentning af goodiebags og startnumre finder sted fredag i den lokale Fri BikeShop og lørdag i Kids Tours infotelt på eventpladsen

– Der vil være en uddannet samarit på pladsen

– Besøg www.kidstour.dk for mere info.

Bag om Kids Tour

Kids Tour arrangeres af Børneulykkesfonden, og alt salg af startnumre går ubeskåret til fondens arbejde for at øge børnesikkerheden i Danmark. Børneulykkesfonden er en nonprofitorganisation, der arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for børn i hjemmet, trafikken og fritiden – uden at gå på kompromis med børns leg og kreativitet.

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag med cykling, læring og masser af sjov!

For mere information, besøg www.kidstour.dk og www.børneulykkesfonden.dk

Arrangøren oplyser

Støt Legeheltene – kør Kids Tour i prikket cykeltrøje! Gør en forskel for indlagte børn ved at købe vores legehelteprikkede cykeltrøje til kun 179 kr. Trøjen er perfekt til at køre Kids Tour-cykelløbet i og viser, at du støtter Legeheltenes arbejde. Trøjen passer til både de mindste cykelstjerner og de største ryttere. Kommer i størrelserne 110 til 164. Du kan købe trøjen dér hvor du køber billet eller på selve eventdagen i Infoteltet på Kids Tours eventplads. Trøjen udleveres i Infoteltet på Kids Tours eventplads.  Du har også mulighed for at købe trøjen i vores webshop og få den leveret med pakkeposten. Hop i trøjen og kør med stil – samtidig med at du gør en forskel! OBS! Størrelserne er små.

Sted:

  • Kids Tour Varde
  • Torvet
  • 6800 Varde

© Mapbox© OpenStreetMapImprove this map

Se på Google Maps

Billetsalget slutter:

23.05.2026 kl 10:00

Husk dit arrangement

Tilføj til din kalender

Google •  Andre

FOTO, VIDEO & SOCIALE MEDIER

Sociale medier

Vi gør opmærksom på, at der til arrangementet vil blive taget billeder til brug på Børneulykkesfondens kanaler. Vi deler billederne på Børneulykkesfondens Instagram og Facebookside.

Vi vil også meget gerne se jeres billeder fra dagen! Del dem på Instagram med hashtaggene #kidstour_dk og #børneulykkesfonden.

 

Foto og video

Da vores event er et offentligt arrangement, vil der blive taget fotos. Når du accepterer nærværende købsbetingelser, er du indforstået med, at der bliver taget billeder og videoer til arrangementet til brug på Børneulykkesfondens kanaler og på vores samarbejdspartneres kanaler.

BEMÆRK

Hvis arrangementet aflyses, tilbagebetales billetprisen (dog ikke eventuelle billetgebyrer).

Ved tilmelding til Kids Tour accepteres følgende: Jeg deltager i Kids Tour på eget ansvar og kan ikke stille arrangør eller samarbejdspartnere til ansvar for eventuelle uheld i forbindelse med min deltagelse. Med min tilmelding til arrangementet bekræfter jeg, at jeg er sund og rask og i stand til – på forsvarlig vis – at kunne deltage.