Sponsoreret indhold
Vi lever i stigende grad vores moderne liv via computere og mobile enheder. I dag er fysiske breve erstattet af e-mails og tekstbeskeder, og vi klarer alt lige fra bankanliggender og skattepapirer til underholdning og socialt samvær via computere, tablets og mobiltelefoner. Langt det meste trafik er pålideligt og beror på ægte kommunikation mellem mennesker eller instanser med gode hensigter.
Der er dog desværre også brodne kar imellem, som udgiver sig for at være troværdige kilder, men som faktisk blot forsøger at manipulere modtageren for at lokke ham eller hende i en fælde. Svindlen forsøges oftest eksekveret via falske sms’er eller falske emails i form af såkaldt phishing scam. Nogle beskeder er så snedigt udført, at de ligner den ægte vare til forveksling. Så hvordan spotter man reelt, om de respektive sms’er eller e-mails er falske? Det ser vi på her.
Falske beskeder kan indeholde grimme overraskelser
Er man så uheldig at ryge i fælden med en falsk besked, så kan der gemme sig alt lige fra malware, virus eller særlige tredjepartstrackere, der kan spore dig på nettet. Nogle VPN-tjenester har heldigvis en integreret tracker blocker funktion, som sørger for, at du kan bevare dit online privatliv, når du surfer. Visse VPN’er er også udstyret med funktioner, der kan scanne filer og hjemmesider for malware, før man klikker på dem. Så der er hjælp at hente, omend det altid er en god idé at være på forkant med de verserende phishingbeskeder.
Phishingbeskeder kommer i alle afskygninger
Hvis man tror, at man kan spotte en phishing besked alene ud fra temaet i beskeden, så vil man blive slemt overrasket. Mange tror, at phishingbeskeder som oftest er dårligt udførte beskeder, der giver sig ud fra at være fra din bank, men det kan også være alt muligt andet. Phishingbeskeder kan til forveksling ligne sms’er eller mails fra PostNord eller et andet fragtselskab. Det kan ligne en faktura eller fejlmeddelelse fra den streamingtjeneste, du abonnerer på. Eller det kan være en besked fra dit forsikringsselskab. Beskederne kan ofte være så gennemførte i deres detaljer og så snedigt og opfindsomt udført, at selv den bedste kan hoppe i fælden.
Tjek altid den oprindelige afsender
Selvom en falsk e-mail udadtil kan bære navnet på din bank, din streamingtjeneste eller et kendt fragtselskab, så vil den oprindelige afsenderadresse oftest røbe svindleren. Hvis du højreklikker på mailens afsendernavn, vil du nemlig kunne få oplyst den egentlige mail, hvorfra beskeden er sendt. Hvis afsendermailen er fuld af tal eller sære navne og bogstaver, så er der som oftest tale om en phishingbesked.
Undersøg beskeden for stavefejl og dårlig grafik
Phishingbeskeder kan være helt grammatisk fejlfrie, men der vil dog ofte være sproglige vendinger, som her afslører, at der er tale om svindel. Læs derfor beskeden grundigt igennem. Er ordlyden sær? Er der brugt mærkværdige vendinger, eller er der ligefrem stavefejl, så vil beskeden ofte være falsk. Derudover kan man også nærstudere grafikken og logoerne i den pågældende mail. En falsk mail kan indeholde dårlige grafik eller dårlige kopier af de logoer, de prøver at efterligne.
Alt for uventet besked med alt for gode eller dårlige nyheder
Scammere bag falske beskeder spiller ofte på modtagerens følelser. Det kan være positive såvel som negative. Beskeden kan handle om, at du har vundet et særligt lotteri, eller at du er blevet udvalgt til at modtage en særlig præmie. Men det kan også være en besked, der spiller på din panik. Eksempelvis en besked fra din bank om, at dit kort er blevet lukket grundet mystiske transaktioner, som nu kalder på din resolutte handling.
Når disse beskeder tikker ind, og man er i tvivl, om det er ægte, så kan man stille sig selv spørgsmålet: Lyder den her besked lidt for god til at være sand, eller lidt for voldsom til at være sand? Du kan eksempelvis altid tjekke op på beskeden ved eventuelt at ringe til den rette virksomhed eller bank for at høre, om de nu engang har sendt dig den pågældende besked eller mail. Hvorom alt er, er det absolut vigtigt aldrig nogensinde at besvare hverken de pågældende mails eller beskeder. Man bør skrive eller ringe til den officielle kilde udenom den pågældende besked.