Sct. Jacobi Skole: Gode oplevelser står i kø

Hverdagsglimt fra Sct. Jacobi Skole, hvor de gode oplevelser nærmest står i kø for tiden, til stor glæde for skolens elever.

Sidste uge havde Cecilie taget sin far med i skole, og han havde medbragt både brandbil, udstyr og brandslange.

I denne uge havde Freja også taget far med i skole, og han havde sammen med sin kollega, medbragt både politibil, skudsikker vest og håndjern.

Det var med stort engagement, at begge fædre fortalte og fremviste køretøjer, demonstrerede udstyr og lod eleverne udforske efter alle kunstens regler.

Det var nogle meget optagede og begejstrede elever, for en ting er at høre om en brandmand eller en politimand. Men det kan på ingen måde konkurrere med oplevelsen af den ægte vare, specielt ikke for denne børnegruppen, hvor selve oplevelsen er helt uvurderlig.