Varde Kommune: Se nyt demenssymbol på Varde Biblioteket
På biblioteket i Varde vil det i uge 19 og en måned frem være muligt at se det nye nationale demenssymbol i form af et såkaldt demenskit, der består af bl.a. en nøglering, klistermærker og en badge med demenssymbolet.
Symbolet er udviklet af Demensvenligt Danmark og skal give omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed.
Hvis du er interesseret i at få et demenskit, kan du kontakte udviklingskonsulent Karina Berg på kabe@varde.dk.