14-årige Salma har skrevet en bog, som handler om hendes rejse fra Syrien og livet i Danmark. Bogen har hun givet titlen ”Dette er mit liv – første skridt til fremtiden” og her fortæller hun om flugten fra krigens bomber og rejsen til et andet land, om adskillelse og savn af nære familiemedlemmer, men også om store drømme og om håb for fremtiden”
Man skal ikke tage fejl af Salma, for trods sit handicap og det manglende sprog, så fejler hovedet bestemt ingenting og det gør humøret heller ikke. Salma er en livsglad pige, med glimt i øjet og en masse på hjerte. Til dagligt går hun i en specialklasse på Sct. Jacobi Skole og det er hun rigtig glad for. Her har hun lært at skrive ved hjælp af en øjencomputer, hvilket har givet hende muligheden for at udtrykke sig og få tanker og ord kommunikeret ud til omverdenen. Salma elsker at gå i skole, hun elsker musik og bøger, og så elsker hun at skrive og en af drømmene er at blive forfatter.
Fra bogens indledning:
”Mit navn er Salma Ayach og jeg er 13 år gammel og kommer fra Syrien, hvor bomber dræber drømme og den ukendte fremtid.
Jeg har lidt af muskelkramper siden fødslen, hvilket fik mig til at miste evnen til at gå og bevæge mig let som andre børn, og jeg har manglende taleevner,
Denne bog handler om min rejse fra Syrien til Danmark, og mit liv i Danmark.”
Salma skriver:
”Jeg fik ideen fra en danskbog, hvor jeg læste om en pige, der ligesom jeg, var flygtet fra krigen med sin familie. Dette inspirerede mig til at skrive min egen historie.
Med hjælp fra min lærer Amira, gik jeg i gang i december 2020 og jeg arbejdede hele måneden for at få bogen færdig. Det har været et stort arbejde, men intet er umuligt, selvom man som jeg, er født med et handikap.
Det at have et handikap, er ikke noget jeg tænker over i hverdagen, jeg er vant til det og har aldrig prøvet andet. Jeg er ikke ked af at bruge kørestol, tværtimod så er jeg meget taknemmelig for, at jeg har fået en her i Danmark. I Syrien var der ingen kørestole, så mine forældre kørte mig rundt i en gammel barnevogn, når vi skulle noget. I vores lejlighed havde jeg en gåvogn og ellers kravlede jeg rundt på gulvet. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg selvfølgelig gerne kunne gå, men jeg har valgt at være positiv og have fokus på alt det jeg kan, i stedet for det jeg ikke kan, jeg kan jo alligevel ikke ændre på det.
Mit håb for fremtiden er, at teknologien ændrer sig og udviklingen en dag gør det muligt, at jeg kan læse til børnelæge og praktisere i en eller anden form. Jeg har et håb om at kunne hjælpe børn med handikaps som mig selv.
Samtidig har jeg også en drøm om at skrive bøger og blive forfatter. Jeg elsker at skrive og jeg øver mig hver dag på øjencomputeren og udvikler mit ordforråd, bl.a. ved at skrive af efter bøger. Jeg elsker også at læse og sammen med min familie er jeg tit henne og låne bøger på biblioteket. Jeg læser alle mulige forskellige slags, for tiden læser jeg rigtige pige-bøger om kærlighed, kærester og store følelser. Jeg kan også godt lide at læse historier, som er baserede på virkelige oplevelser. Jeg håber det en dag er mig selv, der får udgivet sådan en bog, jeg giver i hvert fald ikke op. Man skal tro på sig selv og følge sine drømme!”
Uddrag fra bogen:
”Der var krig i Syrien. Jeg kan huske den dag, hvor flyene begyndte at bombe bygningerne. Den første bombe ramte vores bygning og min far og mor, bar mig og min lillebror ind på badeværelset, fordi de mente at det var det sikreste sted i lejligheden.
Vi var heldige den dag, men mange af væres naboer mistede deres hjem og deres kære. Jeg forstod ikke rigtig hvad der skete, jeg var lille og det eneste jeg drømte om, var at have en dukke at lege med.
Den dag begyndte vores lidelser, vi flyttede fra sted til sted, i håb om at finde et sikkert hjem at være i, 7 gange på 4 år, siden krigen startede.
Efter 4 år med vanskeligheder og frygt, besluttede min far at tage til et andet land, for at redde os fra denne forfærdelige situation. Han flygtede med båd sammen med mange andre mennesker. Havet slugte mange af dem, men min far var en af de heldige, som nåede til Danmark efter en måneds lidelse”
I starten syntes Salma det var svært at starte på en ny skole i et nyt land, hvor hun ingen kendte og ikke forstod sproget. Nu elsker hun at gå i skole, hvor hun får rigtig mange gode oplevelser. Her har hun og klassekammeraterne besøg af daværende borgmester Erik Buhl.