Sisse søger gode forslag

I takt med at succesen hos Ella’s Coffee Shop i Kræmmergade stiger, er hun begyndt med diverse arrangementer i cafeen.

– Jeg har haft et spændende oplæg med håndlæser Malene Reinholdt, som gav svar på, hvordan vores liv også kan aflæses og forstås. Og næste arrangementet den 21. november, er en livshistorie med Mette Jensen, tidligere stofmisbruger, fortæller indehaver Sisse Ingeberg.

– Men mange kunder efterspørger mere af den slags i det nye år, så derfor tænkte jeg, at vi via GoVarde.dk, som alle jo følger, kan få gode forslag til, hvad jeg skal have af arrangementer i det nye år, slutter Sisse Ingeberg.

Dermed er det op til dig, kære læser. Hvad skal det være. Mere håndlæsning, en clairvoyant, wellness aften eller noget helt andet?

Kontakt Sisse på: 20 56 31 88