Nu skaffes underskudsgarantien for Open Air 2017

Årets opbakning til Open Air var så stor en succes, at folkene bag underskudsgarantien nu vil hjælpe til med næste års koncert.
– Vi har sat os her i førerbunkeren på mit kontor i Sydbank, og er nu gået i gang med at ringe rundt til de mange venlige firmaer og privatpersoner, som i juli støttede os, fortæller Finn Christensen.
Sammen med Jakob V. Scmidt og Jan Wolgast mødtes de her til morgen for at tale strategi, lave en handlingsplan for dagen, og nu er de så gået i gang med at ringe rundt.
– Vores mål er at nå 60 virksomheder eller enkeltpersoner, som vil stille med en underskudsgaranti på 10.000 kroner. Så når vi op på 600.000 kroner og der er noget at arbejde videre med for Open Air.
– Vi regner slet ikke med, at der bliver behov for garantien. Det blev der jo ikke efter sidste Open Air. Og alle, der er med på listen, kommer med på et banner på selve pladsen, hvor man så bliver nævnt som “støtter”.
– Vi er sikre på det bliver en fed fest igen i år. Det er jo hele byens havefest, som alle ser frem til hvert år, slutter Finn Christensen.

Hvis du allerede nu vil give din underskudsgaranti på 10.000 kroner, så kan du kontakte:

Jan Wolgast: 2015 4585

Finn Christensen: 5131 4463

Jacob V. Scmidt: 4034 9007

Billetterne for 2017 sættes til salg mandag den 5. december kl. 10.00. Det sker kun via billetten.dk – Billetpris kr. 650,- + gebyr.

FIK DU LÆST:

OPEN AIR: 320.000 kroner allerede indsamlet