Læserbrev indsendt AC Hoxcer Nielsen, Byrådsmdlem AC Hoxcer Nielsen Nielsen, Bakkevej 26 Varde
Velfærd med vilje: Løn er vigtigt når man skal vælge sin arbejdsplads. I Varde Kommune kan der forhandles løn til jobsamtalerne, men det er ikke alle steder det bliver gjort. Som regel får den enkelte kun tilbudt løn ud fra anciennitet og intet andet.
Varde Kommune som attraktiv arbejdsplads skal også være villig til at tilbyde en bedre løn. Eksempelvis som i Nyborg Kommune, hvor der har der været politisk vilje til netop at sætte midler af til en højere løn. Det vil Socialdemokratiet i Varde Kommune også gerne.
Vi foreslår derfor at sætte 40 mio. kr. af til bedre aflønning af vores sygeplejersker, social- og sundhedsuddannede og andre faggrupper, der halter bagefter lønningsmæssigt.
Jeg ved, at Varde Kommune i forvejen er villige til at forhandle løn for socialrådgivere, så derfor burde vi også gøre det med andre faggrupper. Og især til de områder, hvor det i forvejen er svært at rekruttere. Vi er ramt på social- og sundhedsområdet af personale mangel. Både løn og ordentlige arbejdsvilkår har en betydning for vores medarbejdere. Så når Det Konservative Folkeparti er imod, mener vi, at de ikke tager rekrutteringsudfordringen alvorligt.
I Social og Sundhedsudvalget har jeg spurgt ind til, når medarbejderne kompetenceudvikles, om de så får mere i løn. Svaret var: Nej. Der var ikke opbakning fra det nuværende politiske flertal, med Venstre i spidsen, til at kigge på dette. Vi starter ballet og håber at virkeligheden snart rammer de andre partier.