Søren Pape bakker op i Varde

Kommunalvalgkampen er på vej ind i sin afgørende fase, og Det Konservative Folkeparti i Varde kommune fik mandag opbakning fra partiets politiske leder, Søren Pape-Poulsen.

Sammen med den konservative borgmesterkandidat, Steen Holm Iversen, byrådskandidat, Heidi Bundgaard og vælgerforeningsformand, Hans Jørgen Larholm,  byråds- og regionsrådskandidat nr 2 på den konservative liste i Region Syddanmark, Kitty Gamkinn besøgte Søren Pape-Poulsen virksomheden Sky-Light.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg har været i Liberal Alliance, og dét, jeg virkelig mærker her, er parti-ledelsens store påskønnelse og gode kendskab til de lokale forhold. Det er helt afgørende, at vi har en ubrudt linje fra det lokale arbejde til partitoppen på Christiansborg, sagde Steen Holm Iversen.

Søren Pape-Poulsen har store forventninger til Det Konservative Folkeparti i Varde kommune, og mener at Steen Holm Iversen vil blive en fantastisk borgmester.

– Jeg kender jo Steen. Dels fra da han var suppleret ind i Folketinget, da han var Liberal Alliance, og nu, hvor jeg har adgang til samtlige dagblade og følger med og kan se, hvordan han står for ordentlighed og hårdt arbejde, siger Søren Pape.

Og ambitionerne i den konservative lejr går også hele vejen til borgmesterkontoret:

– Der er en historisk mulighed for at bryde Venstrestyret, og det, tror jeg, vil ske nu. Vi tænker det er tid til et systemskifte, og det er noget vi har arbejdet benhårdt på igennem meget lang tid, siger Steen Holm Iversen.

KV21-indlæg