Spring på kæphesten til Karlsgårde Dag

Kæphestene har i den grad vundet indpas i Danmark, og er de senste år blevet en fast del på mange rideskoler rundt om.

I Sig Rytterklub tilbydes hold for kæphest, og det bliver ifølge formand Putte Lewandowska kun mere populært med tiden.

– Sidste år lavede vi kæphestebane i forbindelse med Karlsgårde Dag, og det var en kæmpe succes, så det gentager vi i igen i år, fortæller formanden.

Du kan dermed tage familien med til en aktiv og hyggelig dag ved Karlsgårde Sø og prøve kæphesteridning – samt få ideer og tips til, hvorledes det foregår. Måske bliver du endda bidt af sporten..?

– Det skete i hvert fald sidste år, hvor rigtig mange forældre lånte vores kæpheste for at prøve, hvad det vil sige at ride på kæphest, og der gik virkelig sport i den, smiler Putte Lewandowska, der tilføjer – at det jo helt grundlæggende handler om at få motion og have det sjovt samtidig…

Udover kæphestebane har Sig Rytterklub også to ponyer med, som man kan få en trækketur på.

PS – Hvis du har en kæphest, må du meget gerne medbringe denne.

 

OM:

Karlsgårde Dag er en aktivitets- og oplevelsesdag for hele familien.
Foreninger og virksomheder med base i Varde Kommune, står sammen om det unikke arrangement, som normalt trækker 5-6000 gæster.
Som navnet antyder, udspiller hele dagen sig omkring Karlsgårde Sø.
Der er 4 områder som kan besøges:
– Den runde plads
– Rolandhytten/Tambours Have
– Mindestenen
– Karlsgårdeværket
Karlsgårde Dag ligger op til en aktiv søndag med familie og venner.
Du kan prøve forskellige aktiviteter, og købe og smage mad fra lokale fødevareproducenter.