Læserbrev, indsendt af Steen Holm Iversen, folketingskandidat (C), medlem af Varde byråd, 2. viceborgmester.
På tirsdag skal vi træffe et vigtigt valg for Varde og vores landsdel. Dystre skyer vil trække sig sammen over Varde ved udsigten til at vores egn alene kan blive repræsenteret af Socialdemokratiet med Anders Kronborg.
Man skal ikke undervurdere den politiske betydning af at Varde Kommune bliver repræsenteret i det nye folketing. Det er vigtigt at vores perspektiv bliver hørt inden idéer bliver til lov. Varde Kommune er en speciel kommune, og alt for meget af det der sker på Christiansborg, giver ikke mening herude vest på.
Derfor bør vi stemme lokalt og på en herboende kandidat.
Jeg fik et fantastisk kommunalvalg. Tusind tak for det. Jeg har leveret solide borgerlige resultater siden jeg blev valgt første gang i 2017 til Varde byråd, men jeg kan også se hvad det koster os ikke at være på Christiansborg.
Når man ser på andre borgerlig-liberale partier, er der flere højtprofilerede ex-ministre end der er forventede mandater i Sydjylland. Derfor er min opfordring at du som vælger også tænker over, hvor din personlige stemme er bedst sikrest.
Det er de personlige stemmer der afgør hvilken kandidat der bliver valgt. Hvis 2/3 af de der stemte konservativt ved kommunalvalget stemmer personligt på mig, så er sandsynligheden stor for at jeg kan opnå valg. Uagtet de landspolitiske strømninger.
Sæt dit kryds ved mit navn på stemmesedlen, og send Varde-egnen til Christiansborg. Det