Stemningsfuldt møblement

Her ligger man godt…

Jane Grundvad Vossen, indehaver af Elkjærs Under Bøgen, har lagt sig godt til rette. Det er Annebergs Limtræ, der venligst har udlånt en flot og ikke mindst særdeles funktionel bænk i et ganske anderledes spændende design, end det man almindeligvis forbinder med en bænk.

– Folk, der går forbi, er henne og mærke, og de fleste skal også lige prøve at sidde i bænken, smiler Jane, der har et forslag:

Udover det er et fedt design, så sidder man godt i de her bænke, og børn synes de er sjove – så måske burde der blive indkøbt nogle stykker, blandt andet til Varde torv – det ville uvilkårligt skabe et mere indbydende miljø…

Har du lyst til at prøvesidde bænken, så læg din vej forbi Elkjærs Under Bøgen, fra bænken har du i øvrigt den smukkeste udsigt udover de mange smukke appelsiner, der pt. pynter den store bøg.