Kommunalvalget er lige rundt om hjørnet og med de sidste par ugers debatter og indlæg fra diverse partier, sidder jeg tilbage med refleksionen over manglen på ansvarsfølelsen overfor borgerne. Alle har store ambitioner og mener deres parti kan gøre en verden til forskel – ja der er faktisk ikke det, de ikke kan gøre bedre, men spørgsmålet er, hvad er det præcist vi skal gøre? Lytter vi til borgerne eller siger vi blot det, der forventes? Kan vi give hele paletten eller er der benhårde prioriteringer, der skal foretages? Borgerne skal også spørge sig selv om, hvad der virkelig betyder noget – hvor er det, politikerne kan gøre den største forskel? Hvis jeg skal tænke grundigt efter selv, er det ganske få ting, der fylder mest for mig – jeg ved, at jeg ikke kan få det hele, men hvor ville det gøre rigtig ondt at blive ramt?
1. Mine børn – de skal være trygge og have det bedste i livet. Hvordan sikrer jeg dem bedst og giver dem en god fremtid?
2. Hvad sker der, hvis jeg for alvor bliver syg? Skal jeg igennem en svær proces i Jobcentret og vil det koste mig mit job? Hvad med min familie og økonomien?
3. Hvordan ser fremtiden ud for mine børn? Vil alt det jeg er vokset op med, traditioner, værdier, frihed og tryghed udfases i et nyt multikulturelt samfund?
4. Hvad med mine ældre, hvordan skal deres fremtid være? Skal jeg ønske for dem, at de når alderdommen, hvis den blot byder på manglende omsorg og en uværdig behandling? Ønsker jeg det for mig selv?
5. Skal jeg blive ved med at arbejde hårdt og betale for de, der ikke ønsker at bidrage, mens de, der virkeligt har brug for det, bliver klemt i systemet og kastet rundt?
Så kære læser – hvad betyder mest for dig?
Når der vaskes hænder…
Som tidligere offentligt ansat, har jeg igennem flere år oplevet for mange, der vasker hænder eller sender ”aben” videre. ”Det er ikke mit bord” eller ”det hører ind under en anden kasse”. Hallo – kassen er den samme, nemlig kommunekassen! Kan det være rigtigt, at vi som borgere, vælgere og skatteydere gentagne gange skal spises af med, at vi bliver kastet rundt i systemet eller bliver mødt med en medarbejder, der ikke kan svare, tage stilling eller på anden vis kan hjælpe. Hvor mange oplever et utal af sagsbehandler skifte? Kan det være rimeligt? Når krisen rammer og vi har brug for vores kommune eller politikere, skal og bør der være nogen, som træder i karakter! Jeg mener derfor, at vi alle har en forpligtigelse til at tage større ansvar – både som offentligt ansat, men også som borgervalgte politikker. Stil større krav og stil spørgsmål – det handler om viljen til at ændre det, der ikke fungerer og ikke om, hvordan vi kan skubbe ansvaret væk. Mit budskab er – stil større krav og stil jer ikke tilfreds med en halvhjertet løsning.
Annette Tandrup Beier Andersen
Byrådskandidat, Dansk Folkeparti
Merkurvej 8, Alslev
6800 Varde