Store smil hos Varde IF og Elite

Smilene er store i Varde IF og Varde IF Elite. Aftalen med det danske sportsmærke, Hummel, er nemlig blevet forlænget for fem år.
– Og det er faktisk en rigtig god aftale, fortæller medlem af bestyrelsen, Torben Storgaard. Han har sammen med Eigil Gammelgaard været med til at forhandle den store kontrakt på plads, som også nyder stor tilfredshed hos Hummel.
– Varde er en rigtig god fodboldklub. Man kan bare se på faciliteterne her ude på Fritidscentret. Det er ne klub med ambitioner, fortalte Karsten Heilskov, Team-Sport ansvarlig hos Hummel, under pressemødet.

De mange spillere i Varde IF elsker Hummeltøj. Emil Damgaard, ( U17 ) Amalie Larsen, ( U14 ) Nicolaj Andreasen, ( Danmarksserien ) Hannah Svendsen, ( U14 ) og Peter Andersen ( U 17 )
De mange spillere i Varde IF elsker Hummeltøj. Emil Damgaard, ( U17 ) Amalie Larsen, ( U14 ) Nicolaj Andreasen, ( Danmarksserien ) Hannah Svendsen, ( U14 ) og Peter Andersen ( U 17 )

Aftalen betyder spillertrøjer, fodboldstøvler samt bolde for et rekordstort beløb leveret af Hummel gennem et samarbejde med Intersport i Varde.
– Vi har godt og vel 750 fodboldspillere i Varde IF. I forvejen arrangerer vi jo fodboldskolen i samarbejde med Hummel, fortæller Mette Marie Madsen, som repræsenterede Varde IF i egenskab af næstformand ved kontraktunderskrivelsen.
– Det er så meningen at de hold der har behov for spillertøj vil blive prioriteret alt efter behov, tilføjer Claus Holm, den nye formand for Varde IF Elite.