Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter eftersøgningen efter den 26-årige Mads Ehmsen

POLITIET SØGER MED HUNDE EFTER DEN FORSVUNDNE MADS EHMSEN
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter eftersøgningen efter den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden mandag den 23. januar 2023 sent om aftenen.
Politiet er i dag til stede i Varde med hunde, som leder efter Mads Ehmsen, ligesom Beredskabsstyrelsen er behjælpelig med eftersøgningen.
Politiet opfordrer stadig borgerne i Varde til at være opmærksomme, når de færdes i områderne.
Efterforskningen har vist, at Mads Ehmsen sidst er set mandag den 23. januar 2023 klokken 23.30 ud for Storegade nummer 19 i Varde midtby.
Politiet er interesseret i henvendelser fra borgere, der har set Mads Ehmsen efter kl. 23.30.
Da Mads Ehmsen forsvandt, var han iført sorte joggingbukser og medbragte en sort sportstaske.
Har du oplysninger i sagen, der kan hjælpe politiet med at finde Mads Ehmsen, så ring til politiets servicecenter på 1-1-4.
Den Mobile Politistation er desuden på Torvet i Varde tirsdag den 7. februar 2023 i tidsrummet mellem klokken 10.00 – 13.00.