Syd- og Sønderjyllands Politi får ny struktur fra 2. januar 2018

Pressemeddelelse: Tirsdag den 2. januar 2018 får Syd- og Sønderjyllands Politi ny struktur, hvor vi organiserer arbejdet anderledes for at blive bedre til at løse tungere og mere specialiserede sager.

Samtidig giver det mulighed for, at vi kan øge antallet af patruljer hen over ugen – alt sammen til gavn for borgerne.

Du kan komme i kontakt med os døgnet rundt
Har du behov for at komme i kontakt med politiet, kan du nå os på følgende måder:

  • Ring 1-1-2, hvis der er tale om akut udrykning og livsfare
  • Ring 1-1-4, hvis der er tale om ikke-akutte henvendelser
  • Brug Politi.dk, hvis du vil indgive en anmeldelse og bestille straffeattester

Politiet vil desuden stadig have stationer i de nuværende otte byer: Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Varde, Aabenraa, Tønder, Vejen og Ribe.

Se stationernes åbningstider her.

Samler efterforskning
Vi samler sagsbehandling og efterforskning på områdestationerne Nordvest i Esbjerg, Nordøst i Haderslev og Syd i Sønderborg, hvor der også stadig vil køre patruljer ud fra – lige som i dag.

Politistationerne i Varde, Aabenraa, Tønder og Vejen vil også fortsat have patruljer, der dækker disse kommuner.

I Ribe vil der også stadig være patruljer som før. Men de vil ved vagtskifte køre ud fra primært Esbjerg.

Du kan læse mere om den nye struktur her.