Foreningen Kvickly Varde sender følgende pressemeddelelse:
Bestyrelsen for Kvickly Varde har ansat nuværende konstituerede direktør, Simon Eriksen, som direktør for Foreningen Kvickly Varde.
Stillingen har været opslået som led i en normal ansøgningsproces, hvor flere kvalificerede kandidater har søgt, og hvor der har været gode samtaler med potentielle kandidater. Bestyrelsen vurderede, at Simon havde den rette profil og evne til at drive foreningen i den rigtige retning.
Simon er 32 år, og bosat i Esbjerg med sin partner og 3 børn, og har de sidste 10 år haft flere lederjobs i Coop i Sunds, Bramming, Esbjerg og senest Kvickly i Varde som varehuschef.
Bestyrelsen ønsker Simon et stort tillykke med ansættelsen og ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Foreningen Kvickly Varde.