Tre sommerhusbrande i Vejers

Stormen Ingolf formodes at have skylden for hele tre sommerhusbrande natten til i dag, søndag.

Branden, som man mener kan skyldes et lynnedslag, fra det første sommerhus, udviklede sig voldsomt, og grundet de voldsomme vindstød, spredte ilden sig med gnister til yderligere to sommerhuse.

“Da sommerhuset ikke var beboet, og der er meldinger om tordenvejr i området, regner vi med, at det er et lynnedslag, som har startet branden,” udtaler Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

I det ene af sommerhusene befandt sig en tysk familie, men alle er i god behold.

Vagtchefen oplyser, at den nærmere brandårsag skal nu undersøges nærmere.