Tyveri fra varebiler – tjek overvågningen

TYVERI FRA VAREBILER – HAR DU OVERVÅGNING OG KAN SE NOGET MISTÆNKELIGT PÅ VIDEOEN?
Siden i torsdags har vi i den nordlige del af politikredsen haft en række tyverier fra varebiler. Det er gået ud over biler i Ølgod, Outrup, Horne, Lunde og Alslev i Varde Kommune, hvor gerningsmænd i nattetimerne har stjålet værktøj for store summer.
Fremgangsmåden har været enten at skære hul i bilen og komme ind ad den vej – eller ved at slå vinduer i stykker i varebilerne.
Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi borgerne i de berørte områder til at være ekstra opmærksomme i aften- og nattetimerne, og ser de noget mistænkteligt, så melde det til politiet på 1-1-4.
Politikommissær Kent Brynielsen leder stationen i Varde, som arbejder med sagerne, og han vil gerne have de lokale borgernes hjælp:
“Har I overvågning, så må I meget gerne kigge, om der skulle være noget mistænkeligt på den, som kunne have interesse for sagen, siger han.
Han opfordrer derudover til at tage billeder med mobiltelefonen, hvis man som borger ser noget, så politiet har flest mulige spor at arbejde videre med.