Udvikling i Varde Syd – giv DIT bud….

FOKUS PÅ: UDVIKLING I VARDE SYD…

Udviklingsrådet Varde By inviterer til IDÉ-MØDE: Torsdag den 1. september kl. 18.45 i Lykkesgårdskolens nye bygning ”Skibet”.

– Vi har brug for inspiration til forbedring, forskønnelse og fornyelse i Varde Syd, lyder det fra formanden for Varde Udviklingsråd, Jens Nielsen.

– Det handler om at definere eller komme med gode ideer til steder, ting, oplevelser og infrastrukturen i Varde Syd som vil gøre bydelen endnu mere attraktiv. Udviklingsrådet har dannet en “Varde Syd gruppe” med dette formål for øje, men vi skal bruge din hjælp – dit input, lyder opfordringen fra Jens Nielsen, og tilføjer:

– Der kan være forsømte steder, der trænger til en hjælpende hånd. Måske skal der skabes noget nyt. Det kan være vi allerede har nogle skønne steder, som vi overser i hverdagen.

Kom og bidrag med din idé.

Der findes allerede skønne steder, der måske lige trænger til en kærlig hånd. Har du lyst til at præge udviklingen i Varde Syd, så mød op, din mening er også vigtig…

 

Torsdag d. 1. september kl. 18.45.