– Med mere end 53.000 medarbejdere er vi en af Danmarks største arbejdspladser. Vi tilbyder en bred vifte af job og karrieremuligheder – uanset om du vil arbejde i butik eller i en af vores koncernfunktioner. Du kan også kickstarte din karriere med en af vores mange elevpladser.
Sådan lægger service- og personalechef Monica Kristensen, føtex, ud midt i flytterodet.
Der bliver nemlig flyttet rundt, malet og gjort klar til alle de skoleelever, der året igennem kommer på besøg i varehuset.
Føtex Varde har et stærkt samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner samt ProVarde, hvor varehuset er med i diverse forløb, der kan gøre sig gældende i forskellige skoleklasser.
– Det er altid en fornøjelse at få lov at arbejde med de ofte nysgerrige unge mennesker. Det er vigtigt for os at introducere dem for de mange muligheder der er, understreger Monica Kristensen.
– Vi har løbende brug for ungarbejdere, ligesom der er også er rig mulighed for en læreplads her i huset. Og vælger man Salling Group, som føtex er en del af, åbner man uvilkårligt på for mange karrieremuligheder, tilføjer personalechefen.
OM:
Vi mener, at praktisk erfaring kombineret med faglig fordybelse er et stærkt udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Derfor driver vi vores eget uddannelsescenter, Salling Group Academy. Her deltager vores medarbejdere i skræddersyede faglige forløb og udveksler erfaringer med kolleger fra andre dele af koncernen.
I Salling Group mener vi, at alle har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet uanset baggrund, alder, køn, etnicitet, kultur, seksuel orientering, fysiske og psykiske forudsætninger og sociale omstændigheder. Samtidig er det vores holdning, at vi som stor virksomhed er forpligtet til at tage et ansvar på arbejdsmarkedet. Ved at være en arbejdsgiver med plads til alle, giver vi samtidig os selv de bedste muligheder for at rekruttere dygtige medarbejdere.
Med jobs på alle niveauer og på tværs af mange funktioner ønsker vi at sikre, at alle, der vil, kan få mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og udvikle deres kompetencer.
Dine muligheder for udvikling
Få indflydelse, sæt dit præg og sæt retning for din karriere
Der er masser af gode grunde til at starte eller fortsætte din karriere i føtex. En af dem er, at du på alle niveauer af karrierestigen har mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt og forfølge dine mål. Uanset om du netop har afsluttet elevuddannelsen eller er en erfaren leder, sørger vi for, at du har rammerne til at flytte dig.
Der er mange veje til succes og til at opnå sine personlige og faglige mål. Nedenfor viser vi én ud af flere muligheder for karriere i føtex, Salling Group. Modellen herunder er et eksempel på en karriere i føtex fra elev til chef, inkl. relevante udviklingsforløb. Du kan naturligvis træde ind på et hvilket som helst niveau. Det afhænger helt af, hvad du har med i rygsækken. Udover de viste forløb tilbyder føtex en lang række kurser – også på lederniveau.
Læg vejen ind omkring din føtex og hør om dine mange muligheder…