Varde Bibliotek: Scan og lån 

 
Varde Bibliotek tilbyder, at du kan låne materialer med din smartphone på alle kommunens biblioteker og afhentningssteder:
For at bruge funktionen skal du have installeret appen ’Biblioteket’.
Det betyder, at du med din telefon i hånden kan springe køen til udlån over. Du kan låne en bog ud til dig selv i dén ende af biblioteket, hvor der er liiiidt langt hent til selvbetjeningsautomaten. Ja, faktisk kan du også låne din venindes nye yndlingsbog, som hun lige har anbefalet dig, mens I drak kaffe i hendes sofa og som du bare virkelig gerne vil i gang med at læse med det samme. ☕📖 Hun henter biblioteksbogen i sin reol, giver den til dig, du scanner og låner den til dig selv (selvfølgelig forudsat, at der ikke er andre, der har reserveret og står i kø til bogen i forvejen).
Og hvis du er en af de mange lånere, som bruger vores afhentningssteder rundt i kommunen, så vil dine lån via appen registreres med det samme, hvor de før skulle registreres manuelt på hovedbiblioteket. ✔️
Smart, ikke?
Derudover tester vi pt. også aflevering via appen på fire udvalgte afhentningssteder. Det drejer sig om Ansager, Kvong, Næsbjerg og Outrup.
Du kan læse mere om de nye funktioner lige her: https://www.vardebib.dk/…/nyhed-laan-og-aflever-med…