Varde Garten – en smuk kunsthave midt i Varde

Kunsthaven i VARDE GARTEN er et lille åndehul midt i den vestjyske by Varde. Her er der mulighed for at tage en god snak med en gammel ven, hvile benene for en stund, fordybe sig i kunsten eller bare gå en runde på sin gåtur.

Rundt om den store gamle blodbøg findes unika skulpturer og relieffer udført i materialerne marmor, bronze, granit, keramik og stål. Værkerne, der er skabt i perioden fra 1960’erne og frem til i dag er alle udført af anerkendte, etablerede og professionelle kunstnere som blandt andre Bjørn Nørgaard, Robert Jacobsen, Olafur Eliasson, Jørgen Haugen Sørensen, Arne Haugen Sørensen, Anders Tinsbo, Carl Henning Pedersen og Peter Brandes. Af udenlandske kunstnere kan nævnes Günther Förg, André van der Linden og Matteo lo Greco.

Og så er der de værker, der skabt til en placering i VARDE GARTEN. Herunder blandt andet “Himlen over Vesterhavet” af Peter Stuhr i samarbejde med Per Hebsgaard. Og ikke mindst Leif Sylvesters port ”Velkommen”.

Et besøg i Kunsthaven kræver ikke nogen særlig interesse for eller viden om kunst. Man kan blot nyde de mange forskellige kunstværker, stedets betagende arkitektur og havens blomster.

Artikel fortsætter under foto

Af seværdigheder i Varde er det svært at komme udenom vores smukke kunsthave i Varde Garten. Kunsthaven ligger i Varde Garten som også består af vores hyggelige kro Von Lügenhals og vores hotel Varde Garten.

HVAD KAN MAN OPLEVE AF SEVÆRDIGHEDER I KUNSTHAVEN?

Rundt om den store gamle blodbøg i Kunsthaven, i Pavillonen og i Æblehaven findes unika skulpturer og relieffer udført i materialerne marmor, bronze, granit, keramik, stål, porcelæn og plexiglas.

Værkerne, der er skabt i perioden fra 1960’erne og frem til i dag, er alle udført af anerkendte og professionelle kunstnere.

Området indeholder værker af blandt andre Bjørn Nørgaard, Robert Jacobsen, Olafur Eliasson, brødrene Haugen Sørensen, Kirsten Ernst, Anders Tinsbo, Peter Hesk, Pipin Henderson, Carl Henning Pedersen og Peter Brandes. Af udenlandske kunstnere kan nævnes Jeff Koons, Günther Förg, André van der Linden og Matteo lo Greco.

Som en del af kunsthaven er der opført en pavillon tegnet af arkitekt Niels Grønne, som i den grad er en seværdighed i Varde værdig. Kombinationen af det skandinaviske look udført i kvalitetsmaterialer og med alt i moderne teknik indbyder til afholdelse af fester og arrangementer.

Kunsthaven ligger som en del af Varde Kommunes kulturloop og skal sammen med kunstværkerne i byen bidrage til at opfylde ambitionen om, at Varde vil være Danmarks kunstby nr. 1.

Artikel fortsætter under foto

Den samlede rundtur af Vardes seværdigheder i Varde Garten:

Rundturen omfatter hele Varde Garten og visionen for området. Vi kommer forbi Kunsthaven, kroen Von Lügenhals, BodernePavillonen, Æblehaven og kunstværket Himlen over Vesterhavet. Kunstværket Himlen over Vesterhavet kan du se et klip omkring fra TVsyd.

Kontakt bestyrer@vardegarten.dk eller bestyrer, Bo Rasmussen, tlf. 61 31 68 00 for at aftale tid for en omvisning, evt. Kombineret med mad, drikke og live musik for jer privat eller jeres virksomhed.

HVEM ER KUNSTNERNE I KUNSTHAVEN?

Den yngste kunster, der er udstiller er født i 1977, og hedder Jonas Søndergaard. En af de ældste er Jørgen Haugen Sørensen, der er født i 1934. Jørgen er en af Danmarks mest betydningsfulde nulevende billedhuggere. Han har siden sin ungdom opholdt sig og arbejdet en del i udlandet, bl.a. i Paris, Verona og Toscana. Som 15-årig begyndte han i lære hos en gips- og pottemager i København. Allerede her viste han en enestående evne til at formgive. Som 19-årig udstillede han tre skulpturer på Charlottenborg i København. Herefter startede en lang og produktiv karriere som billedhugger. Haugen Sørensen har lavet flere udsmykningsopgaver over hele verden, blandt andet på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København og i Københavns Domhus.

 

annonceartikel