Det er nu 5 år siden, Varde Gulve slog dørene op til den lokale butik, hvor du kan handle gulve og tæpper.
Butikken havde sin første adresse på Enghavevej i Varde, og da muligheden bød sig, flyttede alle gulve og tæpper til Ndr. Boulevard 203. En placering, butikschef Andreas Bech Lauridsen er særdeles tilfreds med.
– Vi er jo forholdsvis nemme at få øje på, og så kan man parkere lige ved døren. Vi er rigtig glade for at bo her, siger Andreas, der er i gang med at pynte butikken op med flag. De 5 år skal fejres. Og også med gode tilbud, som han siger.
– Vi er altid klar på en god handel, og er man på udkig efter løse tæpper, så kan man lige nu spare 20%. Og har vi ikke det tæppe, du søger, så vil jeg gøre alt for at skaffe det, smiler Andreas.
Han har ofte stået med en opgave, der var både spændende og anderledes, som han udtrykker det.
– Det sker, at folk for eksempel har set et flot tæppe på en side på internettet eller lignende, og så kommer de herud med et billede. Og for det meste lykkes det altså at skaffe det pågældende tæppe.
Interessen for tæpper er støt stigende. Efter en årrække, hvor mange valgte trægulve, er der nu flere, der søger væg til væg tæpperne.
– Kvaliteten er i top, og vi tilbyder jo at klare alt, så tæppet eller gulvet bare venter på, du træder indenfor på det.
Og er man ikke til tæpper, så er der et kæmpe udvalg af trægulve og laminatgulve, her er det især sildebensgulve, der er populære, – og igen er der et stort udvalg.
– Kig indenfor og bliv inspireret – vi vil gerne hjælpe med at finde lige nøjagtigt det, der passer til jeres hjem, slutter Andreas Bech Lauridsen.