Varde Handel har i den grad sat strikketøjet på dagsordenen. Planen er, at hjemmestrikkede farverige vimpler skal fylde gadebilledet til påske – og du må meget gerne stikke med!
(foto): Hos Stof & Deko på Borgpladsen bakker man naturligvis op om en farverig og “hjemmestrikket” by.
Til påske er planen nemlig den, at Vardes gågader pyntes med et væld af farver i form af mange mange vimpler, som byens borgere har strikket.
Hos Stof & Deko kan man hente en opskrift og garnrester ganske gratis, og efterfølgende indlevere vimplerne, dert skal skabe en ganke unik og smuk midtby.
– Nogle vælger også at hækle – det er kun fantasien, der sætter grænser, fortælle indehaver Trine, der allerede har en pæn stak vimpler klar til ophæng i byen.


Strikkepigerne i Trivselshuset har været flittige – de er indtil nu oppe på at have strikket 123 vimpler til byen…..

Brug det garn du har og evt. pind nr. 4.
Færdigt mål på vimplen er ca. 26 cm bred og 40 cm dyb.
Slå 50 masker op på pind 4
* Strik to pinde ret. På næste pind strikker du to masker ret sammen og strikker ret pinden ud *
Disse 3 pinde gentages fra * til * til der er to masker tilbage på pinden.
De sidste masker strikkes sammen. Husk at hæfte enderne godt.


