Varde Handel: TILLYKKE MED VORES SCENE – BYENS SCENE

Nu er den her – VORES scene, der er navngivet ”Sydbank Torvescenen”. Mange lokale ildsjæle har igennem godt otte år kæmpet for den – mega STÆRK gået!
STOR TAK til sponsorstøtte fra Sydbank Fonden, Føtex Varde (Salling Group), Varde Kommune, LAG Fanø-Varde, Schantz Ejendomme, Vogel og Gammelby, Bjarne Andreasen Holding, Varde Håndværker- og Industriforening og Varde Handel.
Også en SÆRLIG TAK til All Stage, der har designet, konstrueret og opsat scenen.
Alle; private, firmaer, børn, unge, foreninger, kulturaktører m.fl. må bruge scenen, til alle former for aktiviteter, kun fantasien sætter grænser. Scenen står til GRATIS rådighed for alle.
For at undgå sammenfald af aktiviteter skal scenen bookes hos Varde Handel på mail post@vardehandel.dk eller tlf 5052 4983. Varde Handel er tovholder og formel ejer af Sydbank Torvescenen.
Scenen indvies med taler, musik og aktiviteter ved Late Night fredag den 5. april, hvor butikkerne har åbent til kl. 22 og lørdag den 6. april. Program følger.
Nu har vi rammen. Så er det op til alle OS – i fællesskab – at skabe indholdet.
Sydbank Torvescenen har stor kulturel værdi og vil bidrage med at skabe endnu mere liv og flere aktiviteter i byen.

Sceneglade hilsner
Varde Handel