Varde Kommune inviterer til informationsmøde om Kommuneplanen

Vil du være med til at påvirke de overordnede rammer for, hvordan Varde Kommune skal udvikle sig?

Så har du muligheden nu. I går godkendte Byrådet nemlig forslag til Kommuneplan 2017.

Kommuneplanen er en sammenfattende plan for land og by og handler om, hvordan vi skal bruge vores arealer og bebyggelse.
Vil du vide mere om planen, og hvad den indebærer for dit lokalområde, så kom til informationsmøde om Kommuneplanen – vi har planlagt tre styks:

ERHVERV, TURISME OG BYUDVIKLING, den 26. januar 2017 på Varde Rådhus – her vil der være fokus på områderne under Udviklingsråd Varde, Varde Opland og Helle Vest.

BÆREDYGTIG ENERGIPLANLÆGNING, den 6. februar 2017 i Lunde Kro. Her vil der være fokus på arealer i byer under Udviklingsråd Blåvandshuk og Blaabjerg.

GRØNT DANMARKSKORT, NATURPOLITIK OG FRILUFTSSTRATEGI, den 23. februar 2017 i Hodde-Tistrup Hallen. Her vil der være fokus på arealer i byer under Udviklingsråd Ølgod, Skovlund-Ansager, Helle Øst og Horne, Hodde, Tistrup og Sig.

Alle møder starter kl. 19.00

Inden for nærmeste fremtid bliver selve Kommuneplan 2017 offentliggjort, og herefter har du mulighed for at komme med høringssvar til planen.