Varde Miniby – Se det store i det små
Du kan stadig nå det – Minibyen i Varde holder åbent frem til og med d. 22. oktober.
Du føler dig lidt som en kæmpe, når du bevæger dig rundt i gaderne i Varde Miniby. Midt i det smukke anlæg, Arnbjergparken og få minutters gang fra centrum, finder du verdens ældste historisk korrekte miniby, der er skabt håndværksmæssig korrekt. Det er bestemt et besøg værd.
Udgangspunktet for Varde Miniby er købstaden anno 1866. Bygningerne er opført i målestoksforholdet 1:10, og hver eneste lille bygning er konstrueret som en tro kopi af originalen.
Kig forbi og nyd de fine detaljer.
Foto: Lars Thomsen, Jyskpressefoto.dk