Vardes 1. divisionshold i kegler står foran en spændende kamp

Vardes 1. divisionshold i kegler spiller torsdag på hjemmebane mod Vejen BK. Kampen spilles i klubbens lokaler i Slagterigade 2, hvor dørene er åbne for alle. Det bliver en spændende kamp, hvor begge hold jagter deres første sejr i denne sæson.

I sæsonens første to kampe har Varde spillet uafgjort ude mod et stærkt hold fra Horsens og lidt nederlag hjemme til rækkens formodede tophold BK Frem fra Kolding. Varde får chancen for at vende skuden, når de torsdag får besøg af Vejen BK, der i deres første kamp i sæsonen spillede uafgjort mod Horsens. Der er lagt op til en spændende og ikke mindst tæt kamp. De to hold ligger nemlig styrkemæssigt ikke langt fra hinanden, og begge jagter sæsonens første sejr.

Varde stiller til kampen i stærkeste opstilling:

Søren Hedegård

Orla Madsen (sæsondebut)

Thomas Hast

Kim Krogh

 

Kampen spilles i klubbens lokaler i Slagterigade 2, hvor alle er velkomne. Der er kampstart kl. 18.00.

 

Af Sissi Andersen