Vardes travle Nissegarden

Der er rift om Varde Garden i denne glade juletid.

Søndag gik ruten gennem både Ribe, Ølgod og Horne. Varde Garden fortæller følgende:

En travl dag er nu til ende. Vi startede i morges med juleoptog i Ølgod hvor vi gik foran hestevognen med julemanden, der gav byens børn en lille tur. Efter æbleskiver, cacao og slikposer kørte vi til Ribe hvor vi var med i det store juleoptog. Herefter gik turen til Horne, hvor vi marcherede gennem byen og lavede koncert foran plejehjemmet inden vi traditionen tro fik pølser,cacao og slikposer i hallen. En dejlig dag i julens tegn.